torsdag den 24. oktober 2013

Retro funds battel

Nogen gange bliver man nød til at give slip på noget sindssygt sejt, selvom det er svært. 
Min dejlige blå lampe har måtte vige pladsen for et nyt retro fund. Lampen med den blå glasskærm fungerede fint i hjørnet, men jeg har måtte sande, at den måske bare ikke fungerede så godt med resten af stuen. Jeg har derfor erstattet den med denne lækre sag fundet til den nette sum af 40kr. i kræftensbekæmpelses genbrug på Vesterbro. Og jeg elsker den allerede. Er sindssygt vild med hvad den gør med sit lys på væggen. 

Her endvidere forkælet mig med disse lysestager og lille vase fra butikken ReUse i Danmarksgade i Aalborg, hvor fristelserne er mange. Her finder du de lækreste genbrugsmøbler, retro fund og kunsthåndværk. Helt klart et besøg værd.   Du finder blandt andet butikken på Facebook. 
https://da-dk.facebook.com/ReuseAalborg



Dejlig efterårsdag til dig
Knus :)


mandag den 7. oktober 2013

Endelig et ordentlig soveværelse.

Ah, hvilken følelse. Vi købte vores lille hus fra 1961 maj i 2005 og først nu er soveværelset færdig. Ikke fordi vi ikke har lavet noget på huset. Jo det har vi. En total renovering vi slet ikke er færdige med endnu. Men der er kommet to børn til i mellem tiden og energien har ikke været til det. 
Soveværelset har været nederst på "to do" listen. Vi har aldrig fået malet færdig eller fået gardin op. Det har samtidig været mit hobbyrum hvad alt det indebærer af kaos. Men nu skulle det være. Kunne mærke jeg havde brug for der var helt ro og rart der inde. Har nu fået malet vægge, paneler og vindue. Hvilket betyder vi endelig efter 8 år har et rigtig gardin i soveværelset. Så dejligt. Igår fik jeg så fat i det krims jeg syntes der manglede. Og er selv blevet mere end almindelig tilfreds. 





Som altid er der fyldt med lopper som jeg elsker i et mix med nyt. 
Den grafiske vase, den lille grå glasvase, lysestagen, knagerækken og sengetæppet har jeg fundet i Kvickly. Skabet har jeg tingfundet hos min svoger, og fortalte jeg ønskede mig i fødselsdagsgave. Fik det, heldige mig. Billedet med familien et tegnet af vores dejlige datter da hun var 3-4 år. Det andet har jeg selv tegnet og du kan se flere tegnet af mig på www.doditten.dk 

Ha' en helt fantastisk dag :)
Knus


onsdag den 2. oktober 2013

Nedlagt af snot, øm næse og kolde tær.

Efteråret er kommet og forkølelsen også. Prøver at bekæmpe snotten, der løber i næsen, med te lavet på frisk ingefær. Håber samtidig ingefæren kan give lidt varme til kroppen, som tilsyneladende ikke gider få varmen idag trods flere lag tøj. 
Vandet kogt på gammeldags maner, da jeg den anden dag ødelagde elkedlen. Ups 😕
Den lækre strik jeg har på er fra genbrug en Marc Lauge. 



Dejlig dag til dig. 💛
Knus