Jeg har tænkt meget på bloggen. Nyder jo egentlig at blogge og highligte det positive i livet. Men hvem er denne blog for? Har jo ikke en hær af faste læsere, der sidder og venter på den sidste nye opdatering fra mig. Hvilket helt sikkert ville være motiverende. Så om ikke andet for mig selv. For at minde mig selv på de gode ting der sker. De ting der sker når man lever.
Men det skal være i en mere hudløs ærlig udgave. Med tanker, autencitet og kærlighed til livet. Dette er skrevet med en frygt i kroppen. En frygt for at blive dømt af andre og set mærkeligt på.
Dette er billeder fra en gåtur jeg havde alene. En gå tur jeg gik for at komme mere i kontakt med mig selv. En kontakt jeg arbejder meget på at genskabe efter den har været lammet pga af stress og jeg havde glemt om alt der gjorde mig glad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar